Som fremmede

Om livet på den besatte Vestbred

- Af Raja Shehadeh

149,95 DKK 249,95 DKK

stk.

301 sider, hæftet
Vindelsti 2014


Tre år før Raja Shehadeh blev født i Ramallah i 1951, var hans familie blevet fordrevet fra Jaffa. Hele hans barndom blev stærkt præget af familiens sorg over alt det, den havde mistet, symboliseret i de funklende lys på den anden side af bakkerne i vest.

Raja var vidne til flere anholdelser af hans far, Aziz. Faren var advokat og politiker og var i slutningen af 1960’erne den første palæstinenser, der arbejdede for en to-statsløsning i Palæstina. Han forudsagde, at hvis der ikke blev sluttet fred, ville hjemlandet blive taget fra palæstinenserne, bid for bid. Bitter og desillusioneret over, at hverken palæstinensere eller israelere ville lytte til hans profetiske vision, trak han sig ud af politik. Han blev myrdet i 1985.

Som fremmede er en gribende skildring af dagliglivet på Vestbredden. Men mest af alt er det beretningen om det vanskelige forhold mellem en politisk aktiv far og en idealistisk søn, yderligere kompliceret af den ydmygelse det er at skulle vokse op og finde sin identitet i et land, der er besat.

Raja Shehadeh er palæstinensisk advokat og forfatter, bosat i Ramallah. Han er grundlægger af organisationen Al-Haq, der arbejder for at forsvare menneskerettighederne i de besatte palæstinensiske områder. Al-Haq dokumenterer brud på palæstinensernes individuelle og kollektive rettigheder. Han har udgivet flere bøger om international ret, menneskerettigheder og om livet i Palæstina, bl.a. When the Bulbul Stopped Singing (2003) og Palestinian Walks (2007). Sidstnævnte har han modtaget den britiske Orwell-prisen for.

Skrevet om Som fremmede:

“Få palæstinensere har åbnet deres sind og hjerter med en sådan oprigtighed som Raja Shehadeh.” - The New York Times

“En trist og værdig bog. Shehadeh skriver uhyre klart og enkelt, ikke med bitterhed, og mere i sorg end i vrede, om sin families og sit lands ulykkelige historie.” - Independent

“En bemærkelsesværdigt menneskelig tekst, der bedre end hundrede politiske afhandlinger forklarer, hvorfor der stadig ikke er fred i Mellemøsten.” - Amos Elon

“En bog, der berører læserens følelser stærkt.” - Financial Times

Kunder der har købt dette produkt har også købt