248 sider, indbundet med smudsomslag
Forlaget Boedal 2020
-> Læs forord og kapitel 1
Hvem er Jesus? Og hvad betyder svarene, vi finder, for hjernen og for hjertet, for livet vi lever?
Ellen Merete Wilkens Finnseth tager os med på en rejse og lader os møde nogle af kirkehistoriens tidlige tænkere og mystikere. Hun leder efter svar på, hvem Jesus er, men også svar på, hvem den der spørger er, hvem mennesket er.
Forfatteren giver os kloge og livsnære refleksioner over Guds fravær og nærvær, om at forsøge at gribe ham og blive grebet, om at forsøge at forstå – og bøje sig for det uforståelige.
Berøringen er en ærlig og vedkommende bog, hvor Ellen Merete Wilkens Finnseth bruger sit eget liv til at vise, at den åndelige visdom, der er indvundet gennem århundreder, stadig er uhyre relevant.
Ellen Merete Wilkens Finnseth (f. 1960) er født og opvokset i Danmark. Hun er uddannet som socialpædagog og er cand.phil. i religionshistorie. Hun er forfatter og foredragsholder. Hun har tidligere udgivet bogen Nattsyn – En vandring med Job.
"Når jeg leser boka til Ellen Merete Wilkens Finnseth, opplever jeg å være en del av kirkehistoriens tidløse erfaringslandskap ... Boka åpner opp, gir trøst og oppmuntring, og hjelper meg å hvile i tillit til en Gud som elsker meg og vil meg vel.."
Sigrunn Slaathaug på korsvei.no
"For meg er dette en bok som inspirerer både til handling og videre studier. Det er en fasinerende verden som åpnes opp, og Ellen Merete Wilkens Finnseth gjør det på en forbilledlig måte."
Per Eriksen, Vårt Land
"En fantastisk bog, fuld af overraskelser … Jeg ved godt, at "Berøringen" udkom for blot to år siden i Norge, men jeg læser den alligevel med følelsen af, at jeg endelig har fået mulighed for at læse en klassiker, som jeg burde have læst for længe siden!"
Per Holmberg i det svenske tidsskriftet Pilgrim