|
|  |


Forlaget Boedal er et værdibaseret forlag, der udgiver bøger om menneske og samfund, tro og spiritualitet. "Livet i både bredden og dybden," som jeg nogle gange udtrykker det.
Jeg blev uddannet som journalist i 1984 og har arbejdet i 20 år som sådan. Boedal grundlagde jeg i 1990 som et fritidsforlag, der de første år kun udgav en bog om året. Men efterhånden greb det mere om sig, og i 2004 forlod jeg journalistikken og blev forlægger på fuld tid.
Jeg er så privilligeret, at jeg stadigvæk kan udvælge de bøger, som jeg selv brænder for. Ofte er det bøger, som jeg synes mangler på det danske marked, og som andre forlag af en eller anden grund ikke vil udgive.
Derudover er det kendetegnende for en del af bøgerne, at de stiller spørgsmålstegn ved gængse holdninger. Det synes jeg, der er brug for - både når det gælder det samfundsmæssige og det kirkelige/religiøse område. Et godt eksempel er bogen "Valgfrihedens tyranni", der tillader sig at anfægte, at valgfrihed ubetinget er noget positivt.
Boedal er fortsat en enkeltmandsvirksomhed, hvilket betyder, at telefonen ikke altid bliver taget (men man kan indtale en besked på telefonsvareren). Derudover benytter jeg mig af en del freelancere, både som oversættere, grafikere og konsulenter.
Jeg er nemmest at komme i kontakt med pr. telefon (48 79 73 77) hverdage kl. 10.00-15.00. Ellers send en mail på post@boedal.dk
Med venlig hilsen Leif E. Kristensen
|
|